Linda P til håndbold i Maribo
Foto: Pressefoto. Linda-P.dk
Pressefoto. Linda-P.dk
Årets første hjemmebanekamp for Team Sydhavsøerne kan blive en rigtig festdag for publikum.
Normalt er det ikke lattermusklerne, der bliver trænet mest, når det handler om håndbold, men på søndag skal de helt sikkert i brug, når Team Sydhavsøerne varmer op til årets første hjemmebanekamp.
Allerede klokken 10.30 bliver dørene slået op i Maribo Hallerne, og klokken 11 kigger stand-up komiker Linda P forbi. Hun blev kendt fra blandt andet komedieserien Winnie & Karina, men har siden også vist andre talenter. Sidste år deltog hun blandt andet i musical-udgaven “Den eneste ene”.
Efter Linda P har underholdt er der en pause og mulighed for at hvile ud efter mulige latterkramper, inden der klokken 12 begynder et stort sponsorcykelløb.
Klokken 13.30 er der stegebensbuffet, så der kan lægges en god bund, inden håndboldholdet fra Vesthimmerland forhåbentlig skal have en afklapsning af de lokale drenge klokken 15.
Der kan købes forskellige slags billetter, alt efter om man vil have det hele med, eller kun ønsker spisning eller stand-up.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie