Lindegaard holder nullet for United

Manchester United-målmand Anders Lindegaard har taget alt, hvad der er kommet mod ham i de første 45 minutter af Champions League-kampen ude mod rumænske Otelul Galati.

Danskeren og hans holdkammerater er netop gået til pause ved stillingen 0-0.

Selv om de engelske gæster har domineret kampen, så er det endnu ikke lykkedes for storfavoritterne at teste den rumænske keeper.

Manchester United har ikke fået den bedste start i gruppe C, hvor holdet står noteret for to point efter uafgjort mod Benfica og Basel.

I gruppe A er der for første gang i 1147 minutter blevet scoret mod Bayern München, da målmand Manuel Neuer blev passeret efter 39 minutter af opgøret i Napoli. Stillingen er 1-1 ved pausen.

/ritzau/

Anders Lindegaard har gjort det godt i første halvleg mod Otelul Galati i Champions League, hvor stillingen er 0-0 ved pausen.

Offentliggjort Sidst opdateret