Liverpool henter belgisk målmand i Sunderland
Premier League-klubben Liverpool fortsætter med at forstærke holdet forud for den kommende sæson.
Den falmede storklub har tirsdag aften skrevet kontrakt med målmanden Simon Mignolet, der de seneste tre sæsoner har vogtet målet for ligarivalen Sunderland.
Den 25-årige målmand har skrevet en langtidskontrakt med klubben, der ikke giver nærmere oplysninger om kontraktens længde.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at skrive kontrakt med en af de bedste målmænd i Premier League, siger Liverpools manager Brendan Rodgers til klubbens hjemmeside.
- Simon kommer til en klub, der vil give ham muligheden for at demonstrere og udvikle sit enorme talent, lyder det fra Liverpool-manageren.
Mignolet har spillet 13 landskampe for Belgien, og handlen sætter nu yderligere gang i spekulationerne om, om tiden er løbet ud for klubbens mangeårige spanske keeper Pepe Reina.
Reina har i engelske og spanske medier været nævnt som mulig ny målmand i FC Barcelona.
Købet af Simon Mignolet kommer efter to dage efter, at Liverpool hentede den spanske angriber Iago Aspas.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie