Liverpool i nyt flop: 0-0 hjemme mod Hull
Liverpool halser langt efter topholdene efter målløs affære. Alexis Sánchez scorede to mål for Arsenal.
Liverpool skuffede lørdag endnu en gang sine mange fans hjemme på Anfield.
Den engelske fodboldklub spillede 0-0 hjemme mod Hull.
Fuseren kom tre dage efter, at Liverpool blev rundbarberet på eget græs af Real Madrid i Champions League.
Ved den lejlighed vandt spanierne 3-0 på Anfield.
Kort før tid i kampen mod Hull fik Liverpool-angriberen Mario Balotelli en stor chance, som han misbrugte, og det blev ved den målløse affære.
Liverpool har 14 point for ni kampe i Premier League.
Alexis Sánchez scorede to gange, da Arsenal vandt 2-0 ude over Sunderland.
Arsenal har også 14 point.
Premier League toppes suverænt af Chelsea, der har 22 point for otte kampe.
Chelsea møder søndag Manchester United på udebane.
Southampton er nummer to med 19 point for ni kampe. Manager Ronald Koemans hold vandt lørdag 1-0 hjemme over Stoke.
Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel måtte se sig passeret to gange af Wilfried Bony, da Leicester tabte 0-2 ude til Swansea.
I den næstbedste række må Casper Sloth konstatere, at han er havnet i noget af et galehus hos Leeds United.
Den tidligere storklub fyrede lørdag manager Darko Milanic efter 1-2-nederlaget hjemme til Wolverhampton.
Det er kun lidt over en måned siden, at Darko Milanic overtog manager-tjansen i Leeds.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie