Løchte: Vi er farlige for alle
Mens Caroline Wozniacki måtte forlade Wimbledon allerede i anden runde, lever Frederik Løchte Nielsen videre i doubleturneringen, hvor han er forsvarende mester.
I første runde vandt han nemt sammen med Grigor Dimitrov, da modstanderne Bernard Tomic og Viktor Troicki tabte grundet førstnævntes skade ved stillingen 6-3, 1-2 til den dansk/bulgarske konstellation.
- Det var godt at komme i gang, og jeg er stadig ubesejret her. Det var godt at få nogle partier i benene og mærke følelsen af at spille kamp på græs. Længden af kampen passede mig fint, siger Frederik Løchte Nielsen.
I den kommende runde venter enten Lukás Lacko og Filip Polásek eller 11-seedede Julien Benneteau og Nenad Zimonjic, og Løchte ser fine muligheder på sigt i turneringen.
- Vi tager en kamp ad gangen. Men vi er farlige for alle par. Vi kan slå alle, men vi kan også tabe til alle, siger Frederik Løchte Nielsen.
Han skal også i kamp ved mixed double-turneringen, hvor han danner par med svenskeren, Sofia Arvidsson.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie