Sådan hedder et DBU-projekt, som skal være med til at inkludere børn og unge med særlige behov i fodboldens verden.
Og det projekt, der blandt andet tæller to lokale klubber fra Lolland-Falster, er nu blevet en del af noget meget større.
Projektet er i år af DBU blevet indstillet til Græsrodsprisen fra UEFA, som er den europæiske fodboldunion.
Og for nyligt fik DBU så at vide, at "En del af holdet" har vundet prisen for 2025.
Annonce
Her kan vi gøre en forskel.
Gert Lundgaard, DBU Lolland-Falster
To klubber er med
I alt er der 45 danske klubber, som er med i det nu hædrede DBU-projekt.
Den ene er NAB, Nørre Alslev Boldklub, fra Falster, mens den anden er Rudbjerg IF fra Vestlolland.
Begge klubber har i flere år haft hold, hvor børn og unge, som har udfordringer i livet, kan mødes og spille fodbold.
Og det er en meget vigtig opgave at løfte, slår man helt fast i DBU Lolland-Falster.
En del af holdet
Projektet "En del af holdet" er et samarbejde mellem Parasport Danmark, DBU, DBU Bredde og de danske fodboldklubber.
45 fodboldklubber i Danmark har p.t. dette tilbud til de lokale piger og drenge,.
Heri deltager Nørre Alslev Boldklub i Guldborgsund Kommune og Rudbjerg IF i Lolland Kommune.
Gør en forskel
- De børn og unge, som kan have det svært, bliver på den måde "en del af holdet". Her kan vi gøre en forskel, siger Gert Lundgaard.
Han er formand for DBU Lolland-Falsters kommuneudvalg.
Gert Lundgaard ser også indsatsen for denne gruppe børn og unge som en god "investering" for fremtiden.
Synlighed
Annonce
UEFAs græsrodspris til projektet kan, ifølge Gert Lundgaard, måske få flere lokale klubber til at følge eksemplerne fra NAB og Rudbjerg og oprette hold for denne gruppe.
- Det er i hvert fald med til at synliggøre denne indsats, og synliggørelse er det, som det handler om, mener kommuneudvalgsformand Gert Lundgaard fra DBU Lolland-Falster.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie