Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL
Turpal Bisultanov . Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Bryderen Turpal Bisultanov fra Nykøbing er usikker på sin videre karriere, efter at han missede OL i Paris.
22-årige Turpal Bisultanov fra Nykøbing er ikke sikker på, at han vil fortsætte sin lovende karriere som bryder.
Det slår han fast over for DR Sporten, efter at han for nylig missede sommerens OL i Paris.
- Jeg skal kunne se mig selv i det, før jeg siger, at jeg går all-in igen. Jeg gider hverken spilde min egen eller min træners tid, siger Bisultanov.
Han træner på det Nationale Kraftcenter i Nykøbing Falster, mens familien bor i Herning, og det er blandt andet savnet til den, der får ham til at overveje fremtiden.
Bisultanov vandt EM-guld og blev kåret til årets olympiske håb i 2022.
En skulderskade satte ham dog tilbage i forhold til at kvalificere sig til legene i Paris.
Ved det afgørende kvalifikationsstævne tidligere i maj tabte han torsdag en direkte duel om en OL-billet og forspildte efter eget udsagn sin absolut sidste chance fredag.
- I stedet for at samle mig op, gravede jeg mig dybere ned, siger Turpal Bisultanov til DR Sporten.
Han flygtede fra Tjetjenien til Danmark i 2008. Han fik dansk statsborgerskab sidste år efter lang tids venten. Det danske pas var en nødvendighed for, at han kunne jagte OL-drømmen.
Danmark stiller for første gang siden 2004 ikke med nogen brydere til OL.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie