Luis Suarez nedlægger Frankrig i venskabskamp
Liverpools kontroversielle angriber Luis Suarez kom onsdag endnu en gang i centrum, da han afgjorde en venskabskamp mellem Uruguay og Frankrig.
Suarez scorede kampens eneste mål, da Uruguay hjemme i Montevideo vandt med 1-0.
Angriberen kom på banen fra anden halvlegs start, hvor han afløste Diego Forlán, og Suarez gjorde straks en forskel.
Efter bare fem minutter på banen gik han forbi Frankrigs uerfarne midterforsvarer Eliaquim Mangala, og med et vinklet skud sendte han bolden forbi Steve Mandanda i gæsternes mål.
Scoringen var kampens højdepunkt, da spillet til tider blev afviklet i gåtempo.
Efter en skidt indledning fra begge mandskaber kom Frankrig til den første store chance, da Lille-angriberen Dimitri Payet forsøgte sig fra kanten af straffesparksfeltet. Som kampen skred frem, overtog Uruguay mere af spillet.
Luis Suarez har scoret masser af mål for Liverpool i den forgangne sæson, men han har også skabt en del problemer for sig selv. Sæsonen endte med en lang karantæne, efter at angriberen bed Chelseas Branislav Ivanovic i armen.
Suarez har efterfølgende i interview med uruguayanske medier ladet forstå, at han gerne vil væk fra England.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie