Lyngby-spiller er testet positiv for coronavirus
Lyngbys Emil Kornvig (blå trøje) har endnu ikke været på banen i Superligaen i denne sæson. Nu må han vente lidt længere. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
Midtbanespilleren Emil Kornvig er blevet testet positiv for coronavirus og er ude i den kommende tid.
Lyngby-spilleren Emil Kornvig er blevet testet positiv for coronavirus.
Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.
Midtbanespilleren har afleveret en positiv prøve, men har ingen symptomer. Resten af truppen og staben er blevet testet negativ.
Kornvig vil ikke være tilgængelig i den kommende tid som følge af coronasmitten. Desuden skal resten af holdet og staben testes endnu en gang i denne uge.
Lyngbys administrerende direktør, Andreas Byder, hæfter sig ved, at testsystemet virker.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige og kede af det på Kornvigs vegne, men det er selvfølgelig naturligt, at der vil være spillere, der testes positive under pandemien - særligt i en fase som denne, hvor smitten igen er blomstret op i Danmark.
- Vi følger et sæt strikse protokoller hver eneste dag og tager vores forholdsregler i hverdagen. Og nu kan vi også se, at testsystemet virker, og at vi kan fange de få cases, der er, siger han til klubbens hjemmeside.
20-årige Emil Kornvig spillede to kampe i Superligaen og en i pokalturneringen i den forgangne sæson. Han har endnu ikke været på banen i indeværende sæson.
Brøndby var i sidste sæson ramt af to coronatilfælde. I slutningen af juni meddelte klubben, at Simon Hedlund og Samuel Mraz var blevet testet positive for coronavirus.
Også AGF's Mustapha Bundu, der siden blev solgt til belgiske Anderlecht, blev testet positiv for sygdommen.
Tidligere i september meldte Vejle om en positiv coronatest, som Ylber Ramadani afleverede. Han gjorde comeback i søndagens 4-1-sejr over Sønderjyske.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie