Mæhles perfekte papegøjeindlæg imponerer EM-holdet
De danske landsholdsspillere fik taget et foto foran de medrejsende danske fans efter kvartfinalesejren i Baku Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Snakken om at man ikke kan bruge en højrebenet som venstre back må forstumme nu, siger Kasper Hjulmand.
Angrebsivrige Joakim Mæhle var arkitekten bag Danmarks 2-0-mål i 2-1-sejren over Tjekkiet i lørdagens EM-kvartfinale.
Med et perfekt ydersideindlæg fandt han Kasper Dolberg tæt under mål, så angriberen dårligt kunne undgå at score.
Det indlæg var af allerhøjeste klasse, lyder det fra holdkammeraten Thomas Delaney og landstræner Kasper Hjulmand.
- Jeg var henne og spørge Mæhle, om det var med ydersiden, for jeg var ikke helt sikker. Han er en dejlig spiller, hold kæft hvor han kan spille bold, og igen i dag viste han det. Og så var Dolberg på pletten, siger Delaney.
- Vi var virkelig dygtige i dag, og det var helt klart et af de bedre momenter. Det var et lidt pænere mål end mit, men de tæller alle sammen, tilføjer den danske 1-0-målscorer.
Landstræneren Kasper Hjulmand mener, at Mæhle med sine mange stærke præstationer som venstre back - og wingback - nu må have overbevist alle kritikere om, at man sagtens kan spille med en højrebenet som venstre back.
- Den måde med at tjatte bolden ind med ydersiden var bare skønt at se. Jeg tror, at al snakken om, at man skal være venstrebenet for at spille der, den forstummer nu, siger Hjulmand.
Landstræneren var også imponeret af sekvensen før Mæhles mål.
- Mæhle gjorde det over for Vladimír Coufal, som er en af deres bedste spillere, og det var fantastisk af Jannik Vestergaard at vente lidt med at slå afleveringen til Joakim Mæhle, indtil Mæhle lavede knækket og kunne blive spillet i dybden, siger Hjulmand.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie