Magnussen forventer at få bilen klar efter træningskiks
Danskeren ærgrer sig over at måtte se til, men han regner med at få Renault-bilen klar til lørdag.
Fredag blev en skidt dag for Kevin Magnussen, da den første og anden frie træning blev kørt før Formel 1-grandprixet i Shanghai.
Den danske Renault-kører beskadigede sit ene baghjulsophæng tidligt i den første træning, så han måtte køre i pit uden at blive noteret for en tid.
Kevin Magnussen kom ikke i aktion i den anden træning, hvor Renault-folkene arbejdede på hans bil, og han er fortrøstningsfuld før lørdagens kvalifikation.
- Det så mere dramatisk ud, end det var. Jeg regner med, at bilen bliver klar til i morgen, siger han til TV3 Sport.
Danskeren erkender dog, at han ville have haft godt af at være mere på banen fredag.
- Selvfølgelig er man nogle kilometer bagefter, men vi må tage det ovenfra og ned. Der kan ske mange ting, og vejret er også en faktor, siger Kevin Magnussen.
Grandprixet i Kina bliver kørt på søndag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie