Drengedrømmen om Formel 1 har fået ny næring hos den danske racerkører Kevin Magnussen, som har underskrevet en kontrakt, der bringer ham op i klassen Formel Renault 3.5.
Renault 3.5-serien er den ene af to velkendte rugekasser til motorsportens fineste selskab Formel 1, som er den 19-årige danskers store karrieremål.
- Det er jo fantastisk at tage endnu et skridt tættere på målet Formel 1, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.
Blandt andre den nykårede verdensmester i Formel 1, tyskeren Sebastian Vettel, kørte Formel Renault 3.5, umiddelbart inden han debuterede i Formel 1.
Den danske racerkører har skrevet kontrakt med det britiske team Carlin, som han kender særdeles godt, da det var hos dem, at han for nylig sikrede sig andenpladsen i den britiske Formel 3-serie.
- Jeg bliver nødt til at sende en stor tak til mine sponsorer, der gør det muligt. At fortsætte hos Carlin er en drøm.
- Vi kender hinandens måde at arbejde på, og jeg har stor tiltro til teamet. Jeg er sikker på, at vi nok skal skabe topresultater sammen i 2012, og jeg glæder mig virkelig til at køre ræs med de biler. De er så hurtige og virkelig fede at køre, siger Kevin Magnussen.
Selvom Kevin Magnussen måtte nøjes med andenpladsen i den britiske Formel 3-serie, klarede han at vinde samme antal løb, syv grand prix'er, som vinderen af serien, team-kollegaen Felipe Nasr.
En anden almindelig vej til Formel 1 går via GP2-serien.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie