Manchester City sender skadet Haaland til undersøgelse
Erling Haaland måtte lade sig udskifte efter en time i pokalkampen mod Bournemouth. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Erling Haaland er ude med en ankelskade, men Manchester City forventer at se ham på banen igen i denne sæson.
Manchester City må indstille sig på en periode uden den norske målsluger Erling Haaland, netop som fodboldsæsonen tager hul på slutspurten.
Klubbens hjemmeside meddeler, at Haaland har pådraget sig en ankelskade, der nu skal undersøges nærmere af en specialist.
Skaden opstod i søndagens pokalkamp mod Bournemouth, hvor Haaland lod sig udskifte efter en times spil. Forinden havde han brændt et straffespark og scoret sit holds første mål i kampen, som City vandt 2-1.
Hvor længe Haaland skal holde pause fra fodboldbanen, skal den kommende undersøgelse afklare.
- Forventningen er, at Erling vil kunne nå at spille en rolle i resten af denne sæson - inklusive denne sommers VM for klubhold, skriver Manchester City.
De seneste fire års engelske mesterhold er i gang med en skuffende sæson og kæmper hårdt for at sikre sig adgang til Champions League efter sommerpausen.
Det kræver formentlig en femteplads i Premier League, hvilket er netop den placering, City indtager med ni kampe tilbage.
Med søndagens sejr over Bournemouth spillede storklubben sig videre i FA Cup, hvor Nottingham Forest venter i semifinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie