Sikke en weekend i engelsk fodbold. Alle tre mesterskabsbejlere så ud til at tabe i Premier Leagues sjette spillerunde, men Manchester United forhindrede det med nød og næppe søndag ved at spille 2-2 på udebane mod Bolton.
To gange var Manchester United bagud, men i en meget underholdende kamp kæmpede gæsterne sig tilbage. I første halvleg udlignede Nani til 1-1, efter at Zat Knight havde bragt Bolton foran.
I anden halveg var det indskiftede Michael Owen, der sørgede for 2-2 et kvarter før tid. Den engelske angriber havde på det tidspunkt kun været på banen i små fem minutter.
Martin Petrov havde ellers sørget for en 2-1-føring til Bolton, hvilket så ud til at kunne knække Manchester United, der igen måtte se stjerneangriberen Wayne Rooney levere en skidt præstation.
Det ene point er dog skuffende for Manchester United, fordi både Chelsea og Arsenal tabte lørdag. Derfor har Manchester United tre point op til Chelseas førerhold, mens Arsenal er fire point efter Chelsea.
Chelsea tabte 0-1 til Manchester City, mens Arsenal måtte se West Bromwich Albion sejre med 3-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie