Mark Cavendish søger væk fra Team Sky
Den hurtigste brite på to hjul hører ikke nødvendigvis sammen med det hurtigste britiske cykelhold.
I hvert fald har verdensmester og spurteksperten Mark Cavendish besluttet sig for at sige farvel til Team Sky efter denne sæson - hvis han får lov til at slippe ud af den toårige kontrakt, han har underskrevet.
Forud for dette års Tour of Britain fortæller Cavendish, at han vil bede holdets chef, Dave Brailsford, om lov til at skifte til et andet hold til vinter efter bare et år hos Sky.
- Vi kan vinde klassementer, vi kan vinde etaper, vi kan vinde pointtrøjen i Tour de France, vi kan dominere det hele.
- Det var den ide, Dave solgte til mig sidste år, men på en eller anden måde er det bare ikke gået sådan, siger Cavendish.
Det lykkedes ikke for ham at forsvare sin grønne pointtrøje i Tour de France i år, fordi Sky koncentrerede kræfterne om at holde Bradley Wiggins i gult i dette års løb. Og det ærgrer ham.
- Jeg har en ambition om at vinde så mange etaper i Tour de France, som jeg kan, og jeg vil være på et hold, hvor det kan lade sig gøre. Vi havde ambitioner, der ikke kan føres ud i livet, siger Cavendish.
Et rigtigt godt bud på en ny arbejdsgiver kunne være Omega Pharma-Quickstep-holdet, hvor han vil blive genforenet med sin sportsdirektør fra tiden på HTC-Highroad, danske Brian Holm.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie