Mark O. er klar til semifinale ved VM i brydning
Danmarks bedste bryder Mark O. Madsen er godt kørende ved VM i brydning i Budapest.
Danskeren har vundet sine tre første kampe og er klar til semifinalen i klassen op til 74 kilo.
Mark O. Madsen, som fire gange tidligere har vundet medaljer ved VM i brydning, vandt i kvartfinalen med 5-0 over bulgareren Yavar Dimitrov Yanakiev.
I sin første kamp havde danskeren besejret iraneren med det lange navn Hadi Asadollah Alisadehpournia med 4-0.
Mark O. Madsen er kendt for en aggressiv brydestil, og den prøver man at fremme i brydesporten, blandt andet med en regelændring, hvor bryderne skal kæmpe to gange tre minutter i stedet for tidligere tre gange halvandet minut.
Madsens anden kamp blev tæt. Mark O. Madsen, som rev flere ledbånd over i en tommelfinger for fem måneder siden, vandt med 3-1 over japaneren Takehiro Kanakubo.
På grund af skaden er VM i Ungarns hovedstad hans første internationale brydestævne i flere måneder, og hans forberedelse har været anderledes end normalt, fordi han har plejet tre overrevne ledbånd efter en operation.
I semifinalen møder Mark O. Madsen russeren Roman Vlasov senere i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie