Lysshowet brager derudaf, musikken lige så og kendisser er vrimlet til KB-Hallen, hvor den tidligere OL-sølvvinder i brydning Mark O. Madsen fra Nykøbing lørdag aften for tredje gang arrangerer kæmpe MMA-show.
13 kampe er på programmet i det ottekantede bur også kaldet oktagonen, hvor skuespiller Sebastian Bull præsenterer kæmperne, når de kommer op i buret. TV-vært Camilla Ottosen følger trop og interviewer aktørerne direkte efterfølgende, når kampene er forbi.
Skuespiller Sebastian Bull i gang med at annoncere aftenens kæmpere i MMA-oktagonen. Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
Airtox Dominance FC 3.0 er i fuld gang og som aftenens program skrider frem, og kvaliteten af kæmperne stiger, hæves intensiteten og tilråbene også blandt publikum, der ikke alle tåler at blive gengivet.
Men der er i den grad gang i sagerne blandt de næsten 3.000 tilskuere, der er vidne til aftenens show.
Maria O. Madsen er også på plads på første parket i KB-Hallen. Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
- Det går som det skal, siger Mark O. Madsens hustru Maria O. Madsen til Folketidende godt halvvejs ind i stævnet, hvor arenaen på Frederiksberg er næsten fyldt op. Sammen er de i gang med bygge konceptet op til at blive MMA's svar på fodboldens Champions League i Europa.
Annonce
Blandt tilskuerne er der også lokale islæt, da Nykøbing FC's fodbolddirektør Claus Jensen er blandt tilskuerne på de forreste rækker sammen med cheftræner Mikkel Thygesen, målmandstræner Tobias Brogaard, assisterende træner Sam Rafique, fysioterapeut Emil Ringtved og fysisk træner Thomas Christensen.
Nykøbing FC's fodbolddirektør Claus Jensen (tv), klubbens fysioterapeut Emil Ringtved, målmandstræner Tobias Brogaard, cheftræner Mikkel Thygesen og assistenttræner Sam Rafique er også til MMA i KB-Hallen. Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
Mark O. Madsen, er udover at være præsident for Airtox Dominance FC også bestyrelsesmedlem i Nykøbing FC.
- Vi er her selvfølgelig for at bakke op om Mark og hans arrangement, siger Claus Jensen, der selv har et par sønner, der både træner og går rigtig meget op i MMA.
Aftenens stævne, der varer helt til midnat, er det tredje i rækken med Mark O. Madsen og hustruen som arrangør, og der er allerede programsat yderligere stævner i KB-Hallen til efteråret.
Tilskuerne stod i kø i lange baner foran KB-Hallen, for at komme ind til MMA-stævne. Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie