Martinez overrasker i colombiansk bjergduel i Paris-Nice
Daniel Felipe Martinez var klart stærkest i afslutningen på kongeetapen, hvor han slog Miguel Ángel López.
I en colombiansk spurtduel på Col de Turini tog Daniel Delipe Martinez en overraskende sejr på 7. etape af Paris-Nice. Han rykkede uimodståeligt fra landsmanden Miguel Ángel López på de sidste par hundrede meter.
Den colombianske fest blev total, da Teams Skys Egan Bernal samtidig tog den gule førertrøje fra holdkammeraten Michal Kwiatkowski.
En stor gruppe på næsten 40 ryttere kom afsted i et udbrud, som Sky ikke havde interesse i at bruge kræfter på at hente.
Den store gruppe fik et forspring på mere end seks minutter, og i front spillede danske Magnus Cort en stor rolle som hjælperytter for Miguel Ángel López.
Omkring 23 kilometer fra mål var tanken tom hos hårdtarbejdende Cort, så hans colombianske kaptajn skulle jagte sejren på egen hånd på sidste bjerg.
Lopez sad i finalen på de sidste kilometer op til målet i La Bollène-Vésubie sammen med Simon Yates, Nicolas Edet og Daniel Felipe Martinez.
De fire angreb hinanden på skift hele tiden, og det var umuligt at aflæse, hvem der var stærkest.
På den sidste kilometer rykkede Martinez, og kun landsmanden Lopez kunne følge med, men det var Education First-rytteren, som var stærkest.
På de sidste 100 meter rykkede han igen, og Lopez kunne slet ikke sidde med. Martinez var i mål otte sekunder før Lopez.
Løbet slutter søndag med en etape på blot 110 kilometer omkring Nice, men der er igen seks stigninger på menuen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie