Mayweathers MMA-kriger får UFC-debut i København
Floyd Mayweather har på Instagram hyldet MMA-kæmperen Makhmud Muradov, som skal kæmpe i København i næste uge. (Arkivfoto) Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
MMA-kæmperen Makhmud Muradov skal 28. september møde italienske Alessio Di Chirico i København.
En MMA-kæmper med et prominent bagland har meldt sin ankomst til UFC-stævnet i København 28. september.
Makhmud Muradov, der har bokselegenden Floyd Mayweather som promotor, vil således få sin UFC-debut mod italienske Alessio Di Chirico, bekræfter UFC.
Oprindeligt skulle Di Chirico have kæmpet mod tyske Peter Sobotta, men han har ifølge mmamedia.dk pådraget sig en skade i forberedelsen til kampen.
I stedet kan publikum i Royal Arena se frem til at se Makhmud Muradov, der den seneste måned har fået masser af opmærksomhed.
Floyd Mayweather har nemlig delt flere opslag med Muradov på Instagram, hvor amerikaneren følges af 22,8 millioner brugere. I august kaldte Mayweather den 29-årige usbeker for "den bedste MMA-kæmper i hele verden".
Muradov er ifølge flere medier, heriblandt mmamania.com, den første og hidtil eneste MMA-kæmper, der har skrevet kontrakt med Mayweather Promotions, som den 42-årige bokseveterans selskab hedder.
Også den tidligere bryder Mark O. Madsen får sin UFC-debut ved stævnet i næste uge. Her skal han møde Danilo Belluardo.
UFC står for Ultimate Fighting Championship, og det er verdens største og mest prestigefyldte organisation inden for MMA, der er en forkortelse for Mixed Martial Arts.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie