Maze-succes kan ikke sælge EM i Danmark
Bordtennisspilleren Michael Mazes kvartfinale ved OL i London lignede rigtig god reklame for EM i Herning, der bliver afviklet i næste måned.
Mazes succes har dog ikke givet økonomisk afkast for EM, der har store problemer med at tiltrække sponsorer til turneringen.
Ikke en eneste bandereklame er solgt til EM, skriver Jyllands-Posten.
- Hvis ikke man kan sælge Maze, hvad kan man så sælge, siger eventmanager Jacob Staun til avisen.
- Vi havde håbet at sælge for 300.000 kroner, og det er endda ikke sat særligt højt, men det har været utroligt tungt. Vi sidder tilbage med både undren og frustration, siger han.
EM bliver ellers vist på Danmarks Radio, men eftersom den aftale først er blevet lukket for nylig, har den ikke kunnet bruges i processen med at hente sponsorer.
Direktør i Dansk Bordtennis Union, Dorte Kronsell, ærgrer sig også.
- Vi søgte værtskabet for EM for at få udbredt vores sport, men også for at styrke vores økonomi, siger hun.
- Vi bliver presset af Team Danmark til selv at levere flere midler til elitearbejdet, og tipsmidlerne er heller ikke steget længe, så derfor er det godt med penge på kistebunden, og det skulle EM have givet os, siger Dorte Kronsell.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie