Medier: Brasilianske Fred skifter til Manchester United
Manchester United bruger 443 millioner kroner på at forstærke midtbanen med 25-årig VM-spiller fra Brasilien.
Den brasilianske midtbanespiller Fred ventes en af de kommende dage officielt at skifte fra Shakhtar Donetsk i Ukraine til Manchester United i Premier League.
Det skriver BBC og Sky Sports.
Den 25-årige Fred, der er udtaget til Brasiliens VM-trup, mangler kun at skulle gennem det obligatoriske lægetjek, før skiftet kan offentliggøres, skriver BBC.
Manchester United, der sluttede på andenpladsen i den forgangne sæson, menes at betale 52 millioner pund eller 443 millioner kroner for Fred.
Midtbanespilleren blev skiftet ind i anden halvleg, da Brasiliens VM-hold søndag vandt 2-0 over Kroatien i en testkamp i Liverpool.
Brasiliens landstræner, Tite, har gjort det klart over for sine spillere, at de helst skal have styr på deres fremtidige klubforhold, inden VM begynder i Rusland.
- Vores råd til dem er at få det løst, så hurtigt du kan, så dine tanker er tilbage hos os, og fokus er på landsholdet, siger han.
At United er på nippet til at gøre Fred til klubbens første store køb denne sommer, kan han godt forstå.
- Hvis jeg var manager, ville jeg også have bedt om at købe ham, siger Tite.
Fred har siden 2013 spillet for Shakhtar Donetsk.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie