Medier: Håndboldhold og direktør forlader Sønderjyske
Sønderjyskes håndboldherrer vil løsrive sig fra Sønderjyske. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Herrehåndboldholdet er på vej til at forlade Sønderjyske-paraplyen. Direktør skifter rolle, bekræfter klubben.
Der er opbrud i Sønderjysk Elitesport, ofte omtalt som Sønderjyske.
Herrehåndboldafdelingen arbejder på at løsrive sig fra Sønderjyske-paraplyen, som fodboldafdelingen allerede gjorde det tilbage i 2022.
Det vil i så fald efterlade Sønderjyske med et ishockeyhold og et kvindehåndboldhold.
Det skriver Der Nordschleswiger og JydskeVestkysten.
Torsdag eftermiddag oplyser Sønderjyske desuden, at Klaus Rasmussen efter mange år på posten stopper som administrerende direktør for Sønderjyske-koncernen.
I stedet skal han være direktør for selskabet, der driver Sønderjyskes ishockeyhold.
Klaus Rasmussens direktørpost i koncernen overtages af Henrik Jepsen, der også bliver direktør for kvindehåndbolden. Han har hidtil været direktør i en anden del af organisationen.
Sønderjyske oplyser torsdag intet om, hvorvidt herrehåndbolden er på vej ud af samarbejdet.
Herrehåndboldholdet spiller sine kampe i Sønderborg, håndboldkvinderne spiller kampe i både Aabenraa og Sønderborg, ishockeyholdet spiller i Vojens, mens fodboldholdet spiller i Haderslev.
Sønderjysk Elitesport blev grundlagt i 2004.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie