Der er varslet en strejke blandt arbejderne i Londons metro 26. december, og det kan have konsekvenser for to Premier League-kampe.
Kampene på anden juledag er blandt højdepunkterne i ligaens travle jule- og nytårsprogram, men det kan blive svært for fans at komme frem til Arsenal og Chelseas hjemmekampe den dag, hvis metroen står stille.
Arsenal møder Wolverhampton, mens Chelsea på Stamford Bridge efter planen får Fulham på besøg i et London-derby.
- Klubben er klar over den forestående aktion og strejke hos London Underground mandag 26. december. Vi følger situationen tæt, skriver Arsenal på klubbens hjemmeside.
London-borgmester Boris Johnson arbejder fortsat på at løse problemet, så strejken kan undgås.
Hvis strejken bliver til noget, har der allerede været snak om at rykke kampene til 27. december.
Også et hav af andre fodboldkampe fra de lavere engelske rækker, der efter planen skal spilles 26. december i London, risikerer at blive rykket.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie