Den amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, ser frem til at repræsentere sit land, når hun i begyndelsen af oktober rejser til København for at deltage i Den Internationale Olympiske Komité, IOC's, kongres. Sådan lyder det i en pressemeddelelse, som Det Hvide Hus har lagt ud på sin hjemmeside.
- Som førstedame er det en af de største ærer at repræsentere Amerika rundt om i verden, og det er med stor stolthed, at jeg vil rejse til København for at tale USA's sag for værtskabet til De Olympiske Lege i 2016, siger Michelle Obama.
Michelle Obamas tilstedeværelse skal ses som et led i bestræbelserne på at få placeret OL i 2016 i Chicago. Familien Obama boede i Chicago, indtil den flyttede til Washington. Michelle Obama er født og opvokset tæt på det område, der er udpeget til at skulle være OL-by, hvis Chicago løber med æren som værtsby i 2016.
- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Chicago ville være en fantastisk scene for disse historiske lege, og jeg håber, at den olympiske ild vil få chancen for at lyse op i min hjemby, hedder det videre.
Det olympiske topmøde åbnes ved en ceremoni i Operaen i København den 1. oktober med deltagelse af blandt andre dronning Margrethe. Ud over tildeling af værtskabet for 2016 skal der optages nye medlemmer i Den Internationale Olympiske Komité. Blandt kandidaterne er kronprins Frederik.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie