Den danske damesingle vandt fredag tre kampe i rap ved denne uges OL-kvalifikationsstævne i Luxembourg, og dermed indløste Mie Skov OL-billetten i første forsøg.
- Det var resultatet af et års hårdt arbejde, siger sportschef Peter Sartz i en pressemeddelelse.
- Mie har arbejdet stenhårdt og belønningen kom i dag. Det var mentalt en meget stærk indsats.
- Hun havde en dårlig lodtrækning, men spillede fantastisk, og det bedste er, at hun kan udvikle sig endnu mere. Hun brugte i dag sin baghånd meget mere, og det gjorde hende bedre, siger Peter Sartz.
Mie Skov, som er nummer 90 på verdensranglisten, vandt fredag formiddag i 1/16-finalerne over verdens nummer 52, Margaryta Posotska fra Ukraine, med 4-3 i sæt.
Fredag eftermiddag gik det så ud over ranglistens nummer 76, Carole Grundisch fra Frankrig, som danskeren besejrede med 4-2 i sæt i ottendedelsfinalerne.
Fredag aften i kvartfinalerne sejrede Mie Skov med 4-2 i sæt over slovakken Barbora Balazova i den kamp, der var afgørende for at sikre OL-billetten til London.
Mie Skov var på papiret favorit, eftersom modstanderen rangerede som nummer 112 i verden. Og Mie Skov indfriede favoritværdigheden med en sejr på 11-13, 13-11, 11-8, 11-6, 9-11 og 11-6.
Der var i alt 11 OL-pladser på spil i damesingle i Luxembourg, og lørdag og søndag findes de sidste deltagere.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie