Mørkøv til Riis-kritik: Jeg fik grønt lys
Chefen Bjarne Riis mener, at Michael Mørkøv blev for ivrig på mandagens 2. etape, da han gik i udbrud igen, hvilket ikke var Saxo Bank-Tinkoff Banks plan for dagen.
- Jeg synes, at feltet var meget defensivt i starten, og derfor besluttede jeg, at gå derud. Jeg spurgte Bjarne i radioen, om det var okay, og det var et nemt point, jeg kunne hente.
- Jeg tænkte også på at spare kræfterne derude, og jeg havde kræfter nok til at levere JJ til slut i spurten. Så jeg synes, at det hele lykkedes i dag, siger Michael Mørkøv.
Spørgsmål: Så du havde fået grønt lys fra Bjarne Riis?
- Ja, det havde jeg, siger Michael Mørkøv.
Efter etapen fortalte holdejeren, at det ikke var planen, at bjergkongen fra Kokkedal skulle ud på endnu et togt.
Mørkøv var også på udbrud på løbets 1. etape, hvor han blandt andet vandt tre bjergspurter, hvilket sikrede ham den prikkede trøje.
Saxo Bank-rytteren kunne ikke vælge et bedre sted end Tour de France som udstillingsvindue.
- Det kan på ingen måde være dårligt. Det er en god måde at vise mig selv frem på. Jeg er rigtig glad, hvor jeg er nu, og jeg kunne godt tænke mig at fortsætte.
- Jeg synes selv, at jeg er en meget solid rytter, der leverer hele året rundt. Man det er klart, at jeg har ofte manglet resultaterne, og man skal bruge resultater for at skrive nogle gode beløb på kontrakten.
- Derfor er jeg glad for, at jeg har lavet nogle resultater her, siger Michael Mørkøv.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie