AaB-ledelsen var hurtig til at reagere, da Superliga-klubben fik seks millioner kroner i hænderne til at købe nye spillere for.
På transfervinduets sidste dag i januar har AaB mandag hentet angriberen Morten "Duncan" Rasmussen, og klubben har også lejet venstrebacken Michael Lumb.
Morten "Duncan" Rasmussen skifter til AaB fra den tyske Bundesliga-klub Mainz, hvor han havde svært ved at få spilletid. Det er den skotske klub Celtic, som ejer danskeren, men som aldrig nåede at spille sig på holdet i Skotland.
- Et skifte var den bedste løsning for både spilleren og Mainz. Morten Rasmussen indeholder store kvaliteter som boksangriber, men han passer ikke ind i vores spilsystem, siger tyskernes manager, Christian Heidel, til klubbens hjemmeside.
Den tidligere Brøndby- og AGF-spiller nåede kun at optræde fem gange for Mainz, hvor det trods alt blev til to scoringer. Det var i begyndelsen af lejemålet i Tyskland, hvor Morten "Duncan" faktisk imponerede, men senere faldt uden for truppen.
Michael Lumb er hentet på en lejeaftale i den hollandske klub Feyenoord, som ikke gjorde brug af sin danske forsvarsspiller. Den tidligere AGF-spiller er ejet af den russiske klub Zenit Skt. Petersburg, som er gået med til skiftet.
Det er en række nordjyske investorer, som har gjort det muligt for kriseramte AaB at forstærke sig inden forårssæsonen, hvor det gælder om at redde endnu en sæson i Superligaen.
AaB er placeret på sidstepladsen i Superligaen. Klubben har kun hentet 16 point i 19 kampe. Nordjyderne har tre point op til Randers FC, som ligger over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie