Først så skulle han stoppe efter EM-slutrunden næste år. Nu fortsætter han frem til en eventuel VM-slutrunde i 2014.
Fodboldlandstræner Morten Olsen har i løbet af det seneste år sagt både det ene og andet om sit job, så nu udelukker han intet fremover. Heller ikke endnu en kontraktforlængelse efter sommeren 2014.
- Efter at have været i denne branche i så mange år, så ved jeg efterhånden, at man aldrig kan sige aldrig. Når min nuværende aftale udløber, er jeg 65 år. Det er ikke en alder, jeg behøver at stoppe i.
- Hverken på landsholdsniveau eller klubniveau for den sags skyld, siger Morten Olsen.
At Morten Olsen vælger at fortsætte som landstræner, er en glædelig nyhed for Dansk Boldspil-Unions generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, som i et års tid har jagtet en afløser for Morten Olsen, inden denne meddelte, at han gerne ville fortsætte.
Men Jim Stjerne Hansen medgiver, at han ikke havde troet på, at en forlængelse ville komme på tale.
- Jeg troede, at han skulle ud og være klubtræner igen, men han har aldrig været mere præcis om det.
- Så min opfattelse var faktisk også, at dette kunne blive hans sidste periode som træner i det hele taget. Jeg vil sige, at det er lidt overraskende, at han gerne ville fortsætte, men det er jeg glad for, fortæller DBU-bossen.
Morten Olsen har stået i spidsen for landsholdet siden sommeren 2000.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie