Morten Olsen: Norge er begyndt at spille som Brasilien
Norsk fodbold er ofte blevet kritiseret i Danmark, men måske vil opfattelsen af norsk fodbold blive ændret i aften, når Danmark møder Norge i en venskabskamp i Herning.
Norge er ifølge den danske landstræner, Morten Olsen, begyndt at spille som Brasilien, efter at Per-Mathias Høgmo har afløst Egil "Drillo" Olsen som norsk landstræner.
- Hvis jeg siger Norge og Brasilien, så er det to ting, der ikke rigtigt rimer sammen. Men nu forsøger Norge at spille samme system som Brasilien, og det vil vi få at se, siger Morten Olsen forud for arvefjendeopgøret.
Norge spiller ikke længere med lange bolde frem mod en høj angriber. De kommende modstandere forsøger ifølge Morten Olsen at holde mere fat i bolden.
- Jeg har set deres to seneste kvalifikationskampe, og jeg går ud fra, at Per vil fortsætte på samme måde.
- Nu satser de på nogle andre spillertyper, som måske på bolden er bedre end dem, man tidligere har brugt, da man satsede på andre ting. Der er grund til at have respekt, mener Olsen.
Norge kvalificerede sig ligesom Danmark ikke til næste års VM i Brasilien.
Arvefjendeopgøret, der runder landsholdsåret af, bliver fløjtet i gang klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie