Morten Wieghorst er sygemeldt og misser landskampe
Lars Knudsen overtager sammen med Daniel Agger styringen med landsholdet til kampene mod Serbien og Schweiz. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lars Knudsen og Daniel Agger overtager styringen med landsholdet, mens Morten Wieghorst er sygemeldt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Landstræner Morten Wieghorst er sygemeldt med mindre stress-symptomer.
Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) mandag på sin hjemmeside.
Assistenttræner Lars Knudsen overtager styringen med holdet sammen med nyansatte Daniel Agger til de to kommende kampe i Nations League mod Schweiz og Serbien i september.
- Det er enormt trist, at Morten er blevet ramt af sygdom og derfor er nødt til at stå over i de kommende Nations League-kampe. Stress rammer desværre alt for mange danskere, og det er derfor noget, vi tager meget alvorligt.
- Morten har brug for ro, og vi ønsker alle, at han hurtigt bliver frisk og er klar igen til næste samling, siger fodbolddirektør Peter Møller til dbu.dk.
Annonce
Mandag skulle Wieghorst havde udtaget sin trup til de kommende kampe, men Knudsen og Agger gør i stedet det tirsdag.
- Det har været en meget svær beslutning, da jeg havde set frem til at stå i spidsen for holdet og videreudvikle det med nye idéer, men af hensyn til holdets absolut bedste har jeg valgt at stå over i de kommende to kampe.
- Forberedelserne har været rigtig gode, og jeg er sikker på, at Lars og Daniel sammen med spillerne og staben leverer to gode kampe, og så glæder jeg mig meget til efterfølgende at være tilbage igen, siger Wieghorst.
Wieghorst er ansat som landstræner i foreløbigt resten af 2024, efter at Kasper Hjulmand forlod posten efter EM i Tyskland. Ud over den kommende samling venter yderligere to - i oktober og november - med hver to kampe.
47-årige Lars Knudsen har tidligere været tilknyttet landsholdet som dødsboldstræner, men har fået en større rolle efter Hjulmands afsked. Han er i besiddelse af Uefas højeste trænerlicens, hvilket er et krav for at agere som landstræner.
- Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er en speciel situation, men vi har fundet en god løsning til de to kampe med Lars Knudsen, som får Daniel Agger helt tæt på sig. Lars kender holdet og staben, og Daniel kommer med stor erfaring fra landsholdet og kæmpe energi.
- Der er lavet et grundigt forarbejde, og vi er helt trygge ved, at de to sammen med spillerne og staben kan føre os godt gennem de to kampe, siger Peter Møller.
Lars Knudsen er ud over landsholdet også tilknyttet bundesligaklubben Augsburg, der har danske Jess Thorup som cheftræner. Han har desuden en fortid i trænerjobs i AaB, FC Midtjylland og Leicester, men ikke som cheftræner på topniveau.
Knudsen og Agger får desuden hjælp af U21-landsholdets assistent, Kenneth Weber, til kampene mod Serbien og Schweiz.
Morten Wieghorst ude med sygdom i de kommende to landskampe.
Landstræner Morten Wieghorst er ramt af mindre stresssymptomer og er derfor fraværende i de kommende to landskampe. Assistenttræner Lars Knudsen overtager som midlertidig landstræner i de to kampe med Daniel Agger ved… pic.twitter.com/Ky7i8LeORz
Morten Wieghorst er ansat til at stå i spidsen for landsholdet i resten af 2024 efter afskeden med Kasper Hjulmand. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet