Mourinho: Jeg er for ung til at gå på pension
José Mourinho blev fyret i Manchester United 18. december. Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
José Mourinho vil fortsat være træner på højeste niveau. Det siger han en måned efter sin fyring.
Fodboldtræneren José Mourinho har ingen planer om at gå på pension lige foreløbig, selv om bankbogen har det godt, og han har vundet stort set alt inden for klubfodbold.
Det siger han i sin første medieoptræden, siden han 18. december blev fyret som manager i Manchester United.
- Jeg vil fortsætte med at være træner. Jeg hører til i topfodbold, og det vil jeg fortsætte med.
- Jeg er for ung (til at stoppe, red.). Jeg har været i fodbold i lang, lang tid, og jeg bliver 56 om nogle uger, så jeg er virkelig for ung, siger Mourinho ifølge BBC.
Portugiseren er blevet hyret til at være fodboldekspert for tv-stationen beIN Sports, der har hjemme i Qatar. Han har sagt ja til at være ekspert under en kamp i Asian Cup og i forbindelse med lørdagens Premier League-kamp mellem Arsenal og Chelsea.
For de to ekspertoptrædener menes han at få cirka en million kroner i honorar.
Før han blev træner i Manchester United, stod Mourinho i spidsen for klubber som Chelsea, Real Madrid, Inter og FC Porto.
Siden han blev fyret i Manchester United, har den engelske storklub vundet sine seks kampe under Ole Gunnar Solskjærs ledelse.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie