Nantes sejrer trods Kian Hansen-selvmål
Nantes-spilleren Kian Hansen scorede selvmål, men var alligevel med til at slå Bordeaux i den franske liga.
Den tidligere Esbjerg-spiller Kian Hansen var formentlig en lettet mand, da kampen mellem hans klub Nantes og Bordeaux blev fløjtet af lørdag aften.
Midterforsvareren var så uheldig at score i eget net, men alligevel vandt Nantes 2-1 på hjemmebane.
Holdet førte 1-0, da danskeren efter knap en halv time kastede sig ned i et indlæg og stemplede bolden ind bag sin egen målmand, Remy Riou.
Pudsigt nok var det også et selvmål af modstanderne, der igen bragte Nantes i front midt i anden halvleg.
Dermed kunne Nantes - med Kian Hansen på banen i hele kampen - endelig fejre en sejr efter tre nederlag på stribe.
Holdet avancerer til syvendepladsen, men kan falde tilbage, når det resterende program i 18. spillerunde er færdigafviklet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie