Napoli-angriber skal igen holde fire måneders pause
Arkadiusz Milik skal igen holde fire måneders pause. Foto: /ritzau/AP/Efrem Lukatsky/arkiv
/ritzau/AP/Efrem Lukatsky/arkiv
Arkadiusz Milik er igen blevet knæskadet, og Napoli-spilleren skal forventeligt holde fire måneders pause.
Den polske fodboldspiller Arkadiusz Milik er for anden gang på blot et år blevet alvorligt skadet.
Napoli-angriberen kom galt af sted med sit ene knæ, efter at han lørdag aften blev skiftet ind i klubbens 3-2-sejr ude over Spal i den italienske Serie A.
23-årige Arkadiusz Milik er allerede blevet opereret og forventes at være ude i omkring fire måneder, meddeler Napoli på sin hjemmeside.
Han er dermed også uaktuel til Polens sidste VM-kvalifikationskampe i næste uge ude mod Armenien og hjemme mod Montenegro.
Polen topper gruppe E foran Montenegro og Danmark.
Det var netop i VM-kvalifikationen, at Arkadiusz Milik i oktober sidste år kom galt afsted med sit knæ.
Det skete i 3-2-sejren hjemme over Danmark, og skaden holdt ham ude i cirka fire måneder.
Angriberen var på det tidspunkt i gang med en succesfuld første sæson for Napoli, der sidste sommer hentede ham i hollandske Ajax.
På grund af den første skade har Arkadiusz Milik hidtil kun spillet 20 ligakampe for Napoli, hvor han har scoret seks mål.
På det polske landshold har angriberen lavet 12 mål i 36 kampe.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie