Napolis fodboldhelte vender hjem efter mesterskabsfest
Napolis spillerbus blev mødt af begejstrede fans ved klubbens træningsanlæg fredag. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Spillerne fra Napoli var fredag eftermiddag tilbage i byen efter at have sikret mesterskabet torsdag aften.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Napoli-spillerne fik ikke overraskende en heltemodtagelse, da de fredag eftermiddag vendte hjem igen efter at have sikret det italienske mesterskab torsdag aften i en udebanekamp mod Udinese.
En stor gruppe fans tog således imod spillerbussen, da den rullede ind på træningsanlægget Castel Volturno, kort efter at holdet var landet med fly i militærlufthavnen Grazzanise, hvor fans også var mødt op.
Napoli har næsten hele sæsonen haft en massiv føring i toppen af Serie A, og torsdag aften blev mesterskabet - klubbens første i 33 år - så sikret med uafgjort mod Udinese.
Resultatet bragte Napolis føring op på 16 point med fem kampe tilbage og satte med det samme gang i en kæmpe fejring i den syditalienske by, hvor folk fyrede raketter af og fyldte gaderne.
Flere steder gik det vildt for sig, og ifølge Reuters blev lige under 100 personer i løbet af natten behandlet for mere eller mindre alvorlige skader.
Annonce
En mand døde ligeledes efter at være blevet skudt, men myndighederne sætter ikke dødsfaldet i forbindelse med fodboldfesten.
/ritzau/
Napoli er italiensk fodboldmester for første gang i 33 år. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie