NBA-spiller lader sig vaccinere for at spille hjemmekampe
Andrew Wiggins skiftede til Golden State Warriors i 2020. (Arkivfoto) Foto: Ezra Shaw/Ritzau Scanpix
Ezra Shaw/Ritzau Scanpix
Andrew Wiggins forsøgte at få en undtagelse fra at blive vaccineret mod coronavirus, men har nu givet sig.
Efter at have forsøgt at blive undtaget fra at få en coronavaccine har Andrew Wiggins fra NBA-holdet Golden State Warriors nu givet sig.
Wiggins er blevet vaccineret, fortæller hans træner, Steve Kerr. Det skriver internationale nyhedsbureauer.
Golden State Warriors har hjemme i San Francisco, og de lokale myndigheder har bestemt, at man fra midten af oktober - hvor NBA-sæsonen begynder - ikke kan opholde sig i større indendørs rum uden at være vaccineret.
Det ville betyde, at Wiggins ikke kunne deltage i Warriors' hjemmekampe. Den 26-årige canadier ansøgte for nylig NBA om at blive undtaget fra vaccinekravet i San Francisco af religiøse årsager.
Men det afviste NBA, og nu har Wiggins altså lade sig stikke.
Som udgangspunkt er der ellers ikke krav om vaccine for spillerne i NBA.
De spillere, der ikke har fået mindst et stik, skal dog testes dagligt samt ved afrejse og på kampdage. Vaccinerede spillere slipper til gengæld for de daglige test.
Men Golden State Warriors, New York Knicks og Brooklyn Nets er underlagt strengere krav på grund af lokale restriktioner. De gælder dog kun for spillerne fra de tre hjemmehold og ikke de hold, der gæster henholdsvis San Francisco og New York.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie