New England har skærpet forsvaret til Super Bowl-jagten
New England Patriots' quarterback Tom Brady er garant for en velfungerende offensiv, men holdets defensiv kan blive nøglen til Super Bowl. Foto: AP/Steven Senne
AP/Steven Senne
Frosten har ramt Boston, og New England Patriots har fået indstillet det skræmmende forsvar.
Mens Tom Brady i vanlig stil har styret angrebet til pæn pointhøst for New England Patriots, så er holdets forsvar på det seneste også stemplet ind.
I årets tre sidste grundspilskampe tillod holdet kun modstanderne at score samlet 20 point, og de 14 af dem stod Miami Dolphins for.
Med andre ord er New Englands forsvar i gear til slutspillet, hvor holdet i weekenden som topseedet i AFC-konferencen træder ind i Divisional Playoffs, der er at regne for kvartfinalen til Super Bowl.
Her møder man Houston Texans.
Med topseedningen har Tom Brady og co. hjemmebane hele vejen frem mod Super Bowl, og New England har mange gange vist, at frostgraderne om vinteren i Boston kun gør forsvaret endnu stærkere.
Især har man været stærke mod løb, hvor modstanderne ikke har hentet mange yards på det seneste.
- Vi ønsker at få modstanderne til at blive endimensionale, få dem til at afvige fra deres gameplan og gøre ting, som de ikke har lyst til, siger holdets linebacker Dont'a Hightower til klubbens hjemmeside.
Houston Texans er altså første bump på Super Bowl-vejen, og intet hold ved bedre, hvor skræmmende New Englands forsvar kan være.
I tredje runde af grundspillet, mens Tom Brady endnu sad ude på grund af sin Deflategate-karantæne, var Houston på besøg i Boston og blev blæst ud med 0-27.
Derfor møder holdet også op med stor respekt for Super Bowl-favoritterne.
- Det bliver en stor udfordring. Det er et hold, som har gjort det her (spillet slutspil, red.) år ud og år ind, siger Houstons cheftræner Bill O'Brien ifølge AFP.
Bill O'Brien har tidligere været ansat i New England som blandt andet quarterback-træner.
Han kender derfor Tom Brady indgående, og han ved, at det er en af spillets største, hans hold er oppe imod.
- Vi kommer ikke til at vise ham noget, han ikke har set før. Han har gjort det her i årevis - 17 år eller sådan noget, siger O'Brien.
Kampen spilles natten mellem lørdag og søndag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie