NFH-træner om CL-lodtrækning: - Ser sportslige muligheder
Jakob Larsen ser sportslige gode muligheder i NFH's Champions League-pulje. Foto: Hans Kurt Frederiksen
Hans Kurt Frederiksen
Jakob Larsen fulgte dagens lodtrækning tæt og var tilfreds med udfaldet.
NYKØBING: - Det en pulje jeg absolut ser nogle sportslige muligheder i, lyder den umiddelbare reaktion, da Folketidende taler med NFH-træner Jakob Larsen ovenpå gruppeinddelingen til den kommende sæsons Champions League, hvor NFH deltager for første gang siden sæsonen 2017/2018.
Modstanderne bliver FTC Rail Carco, Metz, CSM Bucuresti, Krim, Storhamar, Podravka og Gloria fra Rumænien.
- Især er jeg glad for, at vi ikke skal møde nogle af de øvrige danske hold. Det er lidt sjovere at spille europæiske kampe mod udenlandske hold i stedet for at møde Odense eller Team Esbjerg, og så skulle forberede sig på dem igen, hvis man skal møde den kort tid efter i den danske liga, siger Jakob Larsen, der også kigger på rejsemulighederne til de kommende modstanderes hjemmebaner.
- På nær Gloria, hvor der er fire timer i bus til nærmeste lufthavn, så ser det også fornuftigt ud. Det er klubber, der er forholdsvis nemme at komme til, siger Jakob Larsen, der forventer at de to direkte pladser til kvartfinalerne bliver en duel mellem FTC Rail Cargo, Metz og CSM Bucuresti, mens i alt seks ud af otte hold går videre fra puljen. Nummer tre til seks kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne.
- Så alle hold har naturligvis en ambition om at gå videre, og det har vi selvfølgelig også. Alle andre udmeldinger ville være for fesne. Så selvfølgelig går vi efter at gå videre, selvom jeg godt ved, at vi er nye i Champions League-sammenhæng, og der er meget at lære, men vi skal lære hurtigt, siger Jakob Larsen, der også ser frem til mødet med franske Metz, der har den nu tidligere NFH-spiller Tyra Axnér på holdet.
- Og så bør vi kunne måle os med hold som Storhamar, Podravka og Gloria, vurderer Jakob Larsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie