NHL-klub indgår kontrakt med dansk talent
Sådan så Jonas Røndbjerg ud, lige efter at han i 2017 blev draftet af Vegas Golden Knights. Nu har den 20-årige dansker skrevet kontrakt med klubben. Foto: Stacy Revere/Ritzau Scanpix
Stacy Revere/Ritzau Scanpix
Jonas Røndbjerg har underskrevet en treårig kontrakt med Vegas Golden Knights.
Ishockeyspilleren Jonas Røndbjerg kan blive den næste dansker i den stærkeste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Den 20-årige sjællænder har underskrevet en treårig kontrakt med Vegas Golden Knights fra Las Vegas. Det oplyser holdet på sin hjemmeside.
Klubben valgte ham i NHL-draften i 2017. I draften sikrer holdene sig rettigheder til at underskrive kontrakt med de største talenter, og den rettighed har Vegas Golden Knights nu valgt at gøre brug af.
Den tidligere Rungsted-spiller har i de seneste sæsoner optrådt for det svenske SHL-hold Växjö Lakers. Han har også spillet på de danske ungdomslandshold og testkampe på A-landsholdet.
Ved VM tidligere i maj var han en del af Danmarks bruttotrup og trænede med i Slovakiet, men han blev aldrig indskrevet til at kunne spille i turneringen.
I 2007 blev Frans Nielsen den første dansker til at få spilletid i NHL. I alt har 13 danskere spillet i den stærke liga.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie