NHL vil ikke frigive ishockeyspillere til vinter-OL
Ingen spillere fra NHL får umiddelbart lov til at deltage ved næste års vinter-OL i Sydkorea. Foto: AP/Frank Franklin Ii
AP/Frank Franklin Ii
For første gang i mere end 20 år bliver vinter-OL i 2018 uden spillere fra verdens bedste ishockeyliga.
Verdens stærkeste ishockeyliga, NHL, vil ikke stille sine stjerner til rådighed til næste års vinter-OL i Sydkorea.
Det oplyser NHL-ledelsen mandag.
NHL-klubberne er ikke meget for at frigive sine spillere i OL-perioden, og de seneste måneders dialog med den Internationale Olympiske Komité (IOC) har ikke budt på nogen løsning.
IOC ønsker ikke længere at afholde en lang række omkostninger til ishockeyspillerne. Det drejer sig om udgifter til transport, forsikring og overnatning.
Næste års olympiske lege i Pyeongchang bliver dermed det første OL siden 1994 uden deltagelse af spillere fra NHL.
I alt 706 NHL-spillere har siden 1998 og frem til 2014 deltaget ved vinter-OL.
Det danske ishockeylandshold har ikke kvalificeret sig til legene i Pyeongchang i februar 2018.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie