Nicki Pedersen vil kravle op i top-8 i VM-stilling
Nicki Pedersen manglede det sidste i lørdagens VM-grandprix i Cardiff, hvor banen ikke passede den danske speedwaykører. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Nicki Pedersen brød sig ikke om VM-banen i Cardiff og ser frem til de større udendørsbaner, der venter.
Speedwaykøreren Nicki Pedersen har en ambition om at komme op i top-8 i VM-stillingen, hvor han i øjeblikket er nede som nummer 12.
Lige nu har Nicki Pedersen 31 point og 15 point op til polakken Patryk Dudek, som indtager ottendepladsen efter fem ud af ti grandprixer.
De bedste otte speedwaykørere får automatisk plads i næste års VM-serie, og derfor er det et stort mål.
- Nu er vi halvvejs, og jeg er glad for, at vi ikke har nogle indendørs baner i resten af sæsonen.
- Nu kan vi koncentrere os om de almindelige speedwaybaner, og det er jeg fokuseret på at få det bedste ud af.
- Jeg skal have nogle point på tavlen, så jeg kan kravle op ad stigen og komme i top-8, siger Nicki Pedersen.
I lørdags gik Nicki Pedersen ikke videre til semifinalen i VM-grandprixet i Cardiff.
En del af skylden får banen i Cardiff, mens Nicki Pedersen også kan mærke, at højre hånd stadig er medtaget efter en skade.
- Jeg har stadigvæk problemer med min højre hånd. Den har været brækket, og jeg har ikke 100 procent kræfter i den.
- Når banen er tricky som i Cardiff, så er der ingen tvivl. Så har jeg ikke den power, der skal til. Det er ikke nogen undskyldning, det er bare fakta.
- Nu glæder jeg mig til, at vi kommer ud på nogle større baner. Det er bedre for mig end indendørs baner, siger han.
Banen i Cardiff får generelt nogle hårde ord med på vejen af danskeren.
- Jeg synes, at der var for meget belægning, for mange huller og spor i banen. Det har ikke så meget med speedway at gøre.
- Cyklen hoppede og dansede rundt, og man anede nogle gange ikke, hvor den kørte hen, siger Nicki Pedersen.
Næste VM-grandprix køres i svenske Målilla 11. august.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie