Nicklas Jensen scorer i ny Vancouver-sejr
Den 21-årige ishockeyspiller Nicklas Jensen fortsætter med at imponere i den nordamerikanske ishockeyliga NHL, efter Vancouver Canucks hentede ham op fra farmerklubben Utica Comets tidligere på måneden.
Onsdag spillede han igen en afgørende rolle, da holdet fik en sejr på hjemmebane. Her sejrede Vancouver, der også tæller Jannik Hansen, 2-0 over Nashville Predators.
De to første perioder forløb uden scoringer, men efter seks minutter i den tredje scorede Nicklas Jensen til 1-0 på en assist fra svenske Henrik Sedin.
Bare minuttet efter blev sejren cementeret til slutresultatet.
Nicklas Jensen har vist sig som en særdeles målfarlig spiller for Vancouver.
I den seneste uge scorede han først i nederlaget til Washington Capitals. For tre dage siden satte han yderligere trumf på ved først at score i den ordinære spilletid og siden stå for afgørelsen i straffeslagskonkurrencen mod Florida Panthers.
Hos Chicago Blackhawks tegnede Peter Regin sig for en assist ved 3-0-målet, da holdet slog St. Louis Blues 4-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie