Nullert i Istanbul sender Tyrkiet og Frankrig til EM
Tyrkiet og Island spillede 0-0, og dermed er både Tyrkiet og Frankrig sikre på deltagelse i EM i 2020.
Tyrkiet og Frankrig blev torsdag klar til EM-slutrunden i fodbold i 2020, da Tyrkiet hjemme spillede 0-0 mod Island i gruppe H.
Det ene point var nok til at kvalificere både Tyrkiet og Frankrig, som derfor var EM-klar, inden Frankrig senere torsdag hjemme slog Moldova 2-1.
Moldova kom ellers foran, men Raphaël Varane udlignede i første halvleg, og Olivier Giroud sikrede sejren på et straffespark ti minutter før tid.
Tyrkiet nåede med en kamp tilbage på 20 point og kan dermed ikke længere hentes af Island, der har 16 point med en kamp tilbage i gruppespillet.
Frankrig topper med 22 point inden sidste runde.
Med et kvarter igen begyndte hoppende tilhængere på stadion i Istanbul at indlede fejringen, mens de tyrkiske spillere ingen chancer tog.
Island magtede ikke for alvor at true offensivt og kreere mange chancer, og landstræner Erik Hamrén trippede noget nervøst på sidelinjen.
Med otte minutter tilbage kom kampens største mulighed for islændingene, da Hördur Björgvin Magnússon pludselig kom til en hovedstødsmulighed.
Det var profilen Gylfi Sigurdsson, der stod for oplægget, men Island måtte se Merih Demiral fra Juventus reddede på målstregen med hovedet.
Gylfi Sigurdsson sendte et indlæg ind efter et frispark i kampens sidste minut, men hjemmeholdets forsvar fik clearet i situationen.
Victor Pálsson forsøgte sig med en afslutning to minutter inde i tillægstiden, da han trykkede af i feltet, men igen blev der afværget i det tyrkiske forsvar.
Et hjørnespark til Island fem minutter inde i tillægstiden holdt tyrkiske spillere, reserver, trænere og tilskuere på pinebænken. Men igen lykkedes det at afværge, og så kunne jublen bryde ud i Istanbul.
I øjeblikket ligger Island til at få muligheden for at kvalificere sig via Nations Leagues A-niveau.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie