Randers FC's nye cheftræner, den forfremmede assistenttræner Peter Elstrup, har kun haft tre dage på træningsbanen, før han skulle til sin første eksamen i trænersædet ude mod FC Nordsjælland i pokalsemifinalen.
Elstrup har brugt tid på at ranke spillernes rygge, men da de torsdag aften trådte ud på grønsværen i Farum Park, faldt afstivningen hurtigt sammen.
- Vi vidste godt, hvordan FCN skulle spilles, men det lykkedes bare ikke i starten af kampen. Deres kanter fik alt for meget plads, siger Peter Elstrup.
Og da Randers endelig fik flyttet spillet længere frem på banen i første halvleg, blev de straffet prompte af et flot kontramål af hjemmeholdets Rawez Lawan.
- Med de positive briller kan vi godt sige, at vi i slutningen af første halvleg kom mere med, men så scorede de pludseligt på en kontra, og det gjorde lidt ondt, siger Randers-træneren.
Efter Peter Elstrups peptalk i pausen viste Randers langt bedre takter i anden halvleg.
- Vi fik ikke spillet os til selvtillid, men vi fik kæmpet os til selvtillid i anden halvleg, hvor vi viste god moral. I pausen fokuserede jeg på ikke at skælde ud men at støtte spillerne, siger han.
Elstrup er dog kun tilfreds med den sidste halve time af kampen.
Cheftræneren erkender, at holdet savner en mand som Frank Kristensen, der er holdets farligste mand i boksen.
- Det er ikke sådan, at vi vil satse hele butikken på dødbolde, men det kan godt være, at det er det, der skal sætte os i gang. Og her er Frank Kristensen farlig, siger Peter Elstrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie