Nye tyske ejere vil føre Næstved op i Superligaen
Fabian Ernst (tv.) er en af to nye ejere i Næstved Boldklub. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Den tidligere tyske landsholdsspiller Fabian Ernst og Alex Quaye bliver nye ejere i Næstved Boldklub.
Selskabet Sjælland Sport & Event, der står bag Næstved Boldklub, får nye ejere. Således er et salg af Næstved Boldklub faldet på plads, lyder det i en pressemeddelelse.
De to nye ejere af fodboldklubben bliver den tidligere tyske landsholdsspiller Fabian Ernst og Alex Quaye, der driver et fodboldakademi i Ghana.
Ernst ser frem til ansvaret som klubejer og har store ambitioner.
- Det har været vigtigt for os at finde en klub og en by, der har en fodboldhistorie. Her i Næstved fandt vi en klub, der har en rig historie.
- Det vil sige, at folk i byen ved, hvad det vil sige at spille med i den bedste række, og det er vores mål på sigt, siger Fabian Ernst.
Han understreger, at de som nye ejere ikke kommer blæsende ind og ændrer det hele.
- Vi kommer ikke ind og vælter hele huset for at bygge det op igen med vores egne sten. Der er allerede et godt fundament, og vi har en klar ambition om at bevare de stærke lokale rødder, der altid har været fundamentet for Næstved Boldklub.
- Det ændrer sig ikke, blot fordi der kommer nye ejere. Vi vil derimod gerne udvikle klubben, så flere lokale partnere vil finde det interessant at blive en del af ambitionen om at udvikle fodbolden i Næstved, siger Ernst.
Som daglig leder har de to nye ejere hyret Jacob "Gaxe" Gregersen, tidligere sportsdirektør i Sønderjyske og FC Vestsjælland, som direktør.
- Jeg glæder mig til den her udfordring. Det er med stor ydmyghed, at jeg nu tager fat på arbejdet, og jeg ser frem til at møde de mange folk, der har arbejdet og bakket op om klubben.
- Det håber jeg, at de vil blive ved med i fremtiden, siger Gregersen.
Næstved ligger nummer fem i 1. division.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie