Nykøbing Falster finder vinderkursen mod Randers HK
Nykøbing Falsters Johanna Westberg scorede fire mål i søndagens kamp mod Randers HK. Billedet stammer fra en tidligere kamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter tre kampe uden sejre kunne Nykøbing Falster Håndboldklub søndag igen sætte to point på kontoen.
Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) kunne søndag igen gå fra banen som sejrherre, efter tre kampe der kun har budt på et enkelt point i damernes håndboldliga.
På NFH's hjemmebane blev Randers HK kørt over med hele 32-19. Med sejren er Nykøbing Falster tilbage på ligaens tredjeplads med 17 point efter 11 kampe.
Randrusianerne kom bedst fra land i søndagens opgør og var efter fem minutter foran 4-2. NFH begyndte dog langsomt at tage over.
Halvvejs i halvlegen stod der ganske vist stadig 4-4, men udeholdets evne til at score var mere eller mindre forsvundet, mens NFH fortsatte.
24 minutter gik der, fra Randers scorede sit fjerde mål, til de et minut før pausen igen fik målnettet til at blafre. Denne gang var målet dog blot en reducering til pausestillingen 13-5 i NFH's favør.
Hjemmeholdet fortsatte med at dominere i anden halvleg, og sejren var aldrig i fare.
Nykøbing Falsters Lærke Pedersen blev med ni mål kampens topscorer.
Søndagens nederlag var Randers HK's tredje i træk. Holdet ligger på tiendepladsen i ligaen med otte point efter 11 kampe.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro