Nyt amerikansk cykelhold ser dagens lys i 2015
Den amerikanske cykelfabrikant Cannondale går sammen med Slipstream Sports i 2015 for at danne et nyt amerikansk cykelhold.
Cannondale erstatter Garmin som navnesponsor for det cykelhold, Slipstream og Garmin hidtil har drevet sammen under navnet Garmin-Sharp.
Garmins kontrakt som navnesponsor udløber efter denne sæson, men Garmin bliver på holdet i en mindre rolle.
- Teknisk set er det ikke en sammensmeltning, siger Slipstream-boss Jonathan Vaughters til velonews.com.
- Det er fortsat Slipstream, som ejer og styrer holdet. Cannondale bliver en stor aktionær, siger han.
Otte ryttere fra det nuværende Cannondale-hold får tilbudt nye aftaler på det nye hold. 14 ryttere har kontrakt med Slipstream-holdet for næste år, og de kontrakter bliver også overholdt, siger Vaughters.
En af de 14 ryttere, som har kontrakt med Slipstream for næste sæson, er den danske OL-guldvinder på bane, Lasse Norman Hansen. Hans nuværende kontrakt gælder til og med 2015.
- Vi tilføjer noget fantastisk talent til en allerede stærk trup, og vi tror på, at holdet kan bygge videre på tidligere tiders succes og kan levere noget godt i 2015, siger Vaughters.
Siden 2013 har Cannondale haft sit eget hold med den slovakiske superstjerne Peter Sagan i spidsen. Sagan og tre af hans nuværende holdkammerater skifter næste år til Bjarne Riis og Tinkoff-Saxo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned