OB-komet: Kæmpestort med debut på San Siro
Fra U/21-landshold til A-landshold. Fra Nordjylland til Milano. Fra Aalborg Stadion til San Siro.
Emil Larsen skulle tirsdag aften have spillet U/21-landskamp på Aalborg Stadion mod Spanien, men blev lørdag hasteindkaldt til A-landsholdet og VM-kvalifikationskampen mod Italien.
OB-profilen står måske foran sin debut på A-landsholdet, fordi han kan blive kastet ind, hvis eksempelvis Dennis Rommedahl må melde fra med en øm hæl.
- Det kunne være kæmpestort at komme på banen mod Italien. Det er et stort stadion i international fodbold, og der er blevet spillet store kampe på det her stadion, så det ville være rigtig stort at få min debut her, siger Emil Larsen.
Kantspilleren var med i torsdagens 0-5-nederlag til Spanien i den første af to playoff-kampe om at komme med til EM-slutrunden, og fokus lå derfor på returopgøret i Aalborg.
- Jeg havde regnet med at skulle spille mod Spanien. Men jeg fik en glædelig nyhed, og jeg er glad for at være her. Jeg blev overrasket, fortæller Emil Larsen.
Lørdag rejste A-landsholdet til Milano fra bulgarske Sofia, hvor det fredag aften blev til 1-1 ude mod Bulgarien.
Emil Larsen rejste fra Aalborg og mødtes med landsholdet i Milano lørdag aften, og allerede søndag aften trænede den 21-årige OB'er med truppen på San Siro.
- Jeg skulle lige falde til, efter jeg kom hertil lørdag aften. Det er andre spillere, men derudover er det ikke så meget anderledes. Det er bare fodbold, siger Emil Larsen.
Kampen mod Italien fløjtes i gang tirsdag klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie