Officielt: Paris vil være OL-vært i 2024
Paris vil være OL-værter for tredje gang i alt og for første gang i 100 år.
Den franske hovedstad Paris har endnu engang ansøgt om at blive værter for de olympiske lege.
Tirsdag annoncerede Frankrigs Olympiske Komité, at man har indsendt en ansøgning om at blive værter for OL i 2024.
Det vil samtidig været 100-året for senest, at Paris var vært for OL. I både 1900 og 1924 var den franske storby værter.
Det har byen ansøgt om at blive flere gange siden. Både i 1992, 2008 og 2012 var Paris med i kampen om at afholde verdens største sportsbegivenhed. Byen måtte se sig slået af henholdsvis Barcelona, Beijing og London.
Budgettet for at afholde legene, der inkluderer bygning af sportsfaciliteter og infrastrukturforbedringer, er på over 46 milliarder kroner.
Kandidaturet modtager opbakning af både Paris-borgmester Anne Hidalgo og præsident François Hollande.
I forbindelse med et møde mellem François Hollande og præsidenten for den internationale olympiske komité (IOC), Thomas Bach, i april sidste år, sagde IOC-præsidenten, at Paris ville være en "meget, meget stærk kandidat" til at blive værter i 2024.
Paris kommer blandt andet til at kæmpe om værtsskabet med Boston, Hamburg og Rom. Andre interesserede byer har indtil 15. september til at indsende en officiel ansøgning.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie