Post Danmark Rundt bliver næste år kørt tre uger senere på grund af OL i London.
Det oplyser direktør ved Danmarks Cykle Union (DCU) Jesper Worre i en pressemeddelelse.
- Meget atypisk kunne vi ikke ved afslutningen af årets løb fortælle publikum, hvornår vi ruller gennem landet i 2012.
- Vi var oprindeligt placeret i uge 31, som vi plejer. Dette er dog samtidig med landevejsløbene ved OL i London, hvilket er umuligt at konkurrere med.
- Derfor er vi i samarbejde med UCI kommet frem til den nye termin. Så der skal sættes kryds i kalenderen fra 22. til 26. august, siger Jesper Worre.
DCU-direktøren, der også er løbsdirektør for Post Danmark Rundt, tror på, at det lykkes at samle et lige så stærk felt som i 2011, selvom man må konkurrere med Vuelta a España, der køres samtidig.
- I 2012 køres løbet i samme periode som Spanien Rundt, men så er der heller ikke andre store løb, som vi skal konkurrere med. Så jeg er sikker på, at vi får et felt, der er lige så stærkt som i 2011, siger Worre.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie