Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler, at Olsen på et pressemøde onsdag den 16. maj - altså om godt en uge - offentliggør hvilke spillere, han vil have med sig til EM.
- Dermed undlader landstræneren at udtage en bruttotrup, til gengæld er det muligt, at han i stedet lader én eller to af de i alt 23 pladser i spillertruppen stå åben, indtil og med sidste spilledag i Superligaen den 23. maj, skriver DBU på sin hjemmeside.
Da de fleste udenlandske ligaer slutter i den kommende weekend eller allerede er afsluttet, vil de udtagne udenlandsprofessionelle spillere allerede blive indkaldt til at møde i EM-lejren dagen efter udtagelsen.
Når Superligaen slutter den 23. maj, følger spillerne fra danske klubber så trop den 24. maj og når dermed lige præcis at træne med et par gange inden den første testkamp mod Brasilien den 26. maj i Hamburg.
Tysklands landstræner Joachim Löw har indtil videre udtaget 27 mand til sin bruttotrup, herunder 18-årige Julian Draxler og den 20-årige målmand Marc-Andre ter Stegen.
I Holland har Bert Marwijk tilsyneladende svært ved at bestemme sig. Han har indtil videre 36 navne tilbage på papiret og skal altså sortere hele 13 mand fra inden den 29. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie